Danmarks billigste abonnement med prisgaranti

Gratis fragt

Danskejet og produceret

Dansk support

Tip: Brug cannabis-olie i madlavningen

Den mest dækkende ord til at beskrive smagen af CBD olie på, er bitter. Nogen kan lide smagen, mens andre ikke kan. Selvom det er hurtigt at indtage CBD i form af en teskefuld til morgenmaden eller ved at sluge en kapsel, så er det blevet mere populært at inkorporere cannabis-olien direkte i madlavningen, hvor du kan kamuflere den bitre og uønskede smag. Få tips og inspiration til at bruge CBD næste gang du skal røre i kødgryderne

 

To vigtige forholdsregler, når du kokkererer med CBD olie

Før du finder forklædet og grydeskeerne frem, skal du dog tage dig to vigtige forholdsregler: 

Undgå tilberedning med høje varmegrader 

Du må ikke varme cannabis-olien op til meget mere end 70-80 grader, hvis du ønsker at bibeholde cannabidiolens nyttige egenskaber og aktive stoffer. Og det er oftest meningen med det hele. Olien fremstilles gennem en inddampningsproces, hvorefter den køles ned. Du vil derfor med stor sikkerhed ødelægge oliens komponenter, hvis du kommer den i retter, hvor tilberedningen indeholder alt for høje varmegrader. At stege en stor og saftig ribeye på panden i CBD olie er derfor ikke en god måde at spilde dine dyre dråber på. 

Bind CBD olie med andet fedt 

Når du bruger CBD olie i køkkenet skal du huske, at olien er fedtopløseligt og binder sammen med andre fedtholdige råvarer. Det er derfor en god ide at sikre, at der er en mængde fedt i retten i forvejen i form af eksempelvis olie, smør, æg eller sennep, hvis du vil have det maksimale udbytte af cannabidiolens gode egenskaber.

 

Vær kreativ og tænk CBD ind i dine hverdagsretter 

Som tommelfingerregel kan CBD olien erstattes med andre madlavningsolier, som findes i køkkenskabene i de fleste hjem. Det gør det nemt for dig, når du skal kaste dig ud i CBD olie i madlavningen. Du kan starte ud med at blande CBD olien med den olie, du normalt kommer i – eller den olie, som opskriften foreskriver. CDB har en anden (mere markant og anderledes) smag end traditionelle madlavningsolier, så det er en god ide at bruge olien i retter, der kan bære lidt kraftigere smagsnuancer. Sagt med andre ord: du skal ikke bruge CBD olie til den fine hvide fisk, du har købt i dyre domme hos fiskehandleren. Kom det i stedet hellere i en godt krydret gryderet eller kødsovs. 

For at undgå at varme olien op og ødelægge den, er den god at bruge i kolde småretter og tilbehør til måltidet. Her kan du komme olien i dressingen til salaten eller råkosten, guacamole, pesto, dip eller hummus. 

Smoothies og juicer er også oplagte kandidater. For flere af de gode vitaminer i grøntsager og frugt er fedtopløselige, og der skal derfor tilsættes et fedtstof til drikken, før kroppen kan optage og få gavn af plantestofferne. Du kan derfor med fordel blande oliven- eller rapsolien med en smule CBD olie næste gang du blender din morgensmoothie. 

CBD: Oplagt ingrediens i søde sager 

Har du mere en sød tand er det ikke kun muligt at komme cannabis olie i desserter – det er faktisk også en rigtig god ide. Den bitre smag, som flere mener CBD olie har, er langt nemmere at kamuflere i sukkerholdige retter. CBD går derfor godt i spænd med chokolade, forskellige kager, desserter, vingummi og lakrids.

  

Kom godt i gang med CBD: opskrift på frisk mynte-iste med cannabis-olie

På blot lidt over 1 time i køkkenet kan du opleve din første succes med cannabis-olie. Vi giver dig opskriften på en superfrisk kold mynte-iste med CBD. Perfekt til sommer, sol og friske danske jordbær. 

Ingredienser: 

  • 2 håndfulde friske mynteblade (Husk at gemme nogle blade til pynt i glasset) 
  • 1 Liter kogt vand 
  • 3 dråber CBD olie (alt afhængig af produktet og dets koncentration) 
  • Citron- eller limesaft 

 

Sådan gør du:

  1. Start med at koge vandet op, så den er nær kogepunktet. Imens kan du komme myntebladene i en beholder, hvor drikken skal blandes. 
  2. Lad bladene trække i det kogte vand i 10 minutters tid og fjern efterfølgende bladene for at undgå at trække bitterstofferne ud. 
  3. Bagefter skal drikken køles ned i yderligere 30 minutter, hvorefter CBD olien kan tilsættes. Tilsætter du olien fra start vil egenskaberne gå til spilde på grund af den høje temperatur. 
  4. Nu skal drikken bare køles ned til den er kold nok til servering. Du kan, hvis det ønskes, smage drikken til med citron- eller limesaft.
  5. Hæld teen op i glas, og server med isterninger og friske mynteblade. 

 

Opbevar din CBD olie i køkkenskabet

Når du opbevarer din cannabis olie er det vigtigt ikke at udsætte den for varme og lys, som de fleste fødevarer heller ikke bryder sig om. Cannabinoider er generelt sensitive over for begge forhold, og det gælder også for CBD. Du opbevarer derfor bedst dine CBD dråber i en beholder – eller i et køkkenskab sammen med dine andre olier, hvor den ikke bliver eksponeret for lys, varme og fugtighed. Nogle foretrækker og tror, at holdbarheden forlænges ved at komme den i køleskabet, men det er ikke tilfældet. Køleskabet kan fint anvendes til at opbevare olien, men den konstante og vedvarende kuldepåvirkning kan få olien til at trække sig sammen og giver olien en tykkere konsistens. Og så er det nødvendigt at varme olien op eller at komme olien under en løbende varm vandhane før brug. 

 

Kun fantasien sætter grænser for CBD i madlavningen

Start altid med små mængder CBD olie i din madlavning. Når du bliver mere erfaren kan du sagtens tilføje større mængder CBD dråber, dog inden for producenternes anbefalede dosis. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan komme CBD olie i. Der er ikke noget der er hverken rigtigt eller forkert.